Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Børneperspektivet

Børneperspektivet i Solsikken.

Børneperspektivet er helt centralt igennem vores pædagogiske hverdag. Det betyder både at vi anerkender og ser børnenes perspektiv i de små situationer i hverdagen, og også at vi inddrager børnene i den mere overordnede didaktiske planlægning og indretning af vores fysiske rammer. Vi er nysgerrige på børnenes egen fortælling. Vi følger børnenes spor, lyst og intentioner, og skaber på den måde grundlag for at barnets selv kan være med til at skabe sin egen læring.

Vi bruger ofte den vending, at alle børn skal føle sig set, hørt og forstået. For de små børn gælder det at det i høj grad er os som pædagogisk personale der fortolker børnenes behov og intentioner. Vi kigger på børnenes kropssprog, og er nysgerrige på de helt små signaler som børnene udtrykker. Vi kender det enkelte barns interesser og ved hvor vi skal understøtte zonen for nærmeste udvikling. Jo ældre børnene bliver, desto bedre kan de give deres egen mening til kende gennem krop, sproget, tegninger mm.